Filformater
Til levering af filer fortrækker vi e-mail, men andre medier som usb-disk, diskette, cd-rom og dvd-rom kan også benyttes.
Når I leverer 2D-filer til os, skal filen leveres i et vektor-format (for yderligere info, se "Vektor vs. Bitmap"). Det kan være en god idé også at sende et bitmap billede med. Dermed sikrer vi os at vektor-filen ser ud som billedet (linie tykkelser, udfyldning af skrifter, fonte kan ikke ændre sig i et billede, men i en vektor-fil kan det).
Hvis filen der skal bruges indeholder en skrift, bør denne være konverteret til kurver/outlinet. Hvis ikke dette kan lade sig gøre skal fonten sendes sammen med filen.
Følgende er de foretrukne formater, men andre kan bruges hvis ovenstående er overholdt:
Fil-efternavn Typisk brugte programmer Understøttede versioner Kommentar
.eps Adobe Illustrator, Coreldraw Alle, dog helst under Adobe Illustrators version cs3 Dette er vores foretrukne format, til at udveksle filer med.
.ai Adobe Illustrator Alle, dog helst under Adobe Illustrators version cs3 Stort set samme format som. eps, så de går også lige igennem.
.pdf Adobe Reader/Illustrator Alle Kan bruges, men foretrækkes ikke.
.cdr Corel Draw Alle Kan bruges, men foretrækkes ikke.
.dwg Autocad Alle Kan bruges, men foretrækkes ikke.
.dxf Autocad, Rhino Alle Dette format kan sagtens bruges, det er dog sjældent at man ligger inde med sit logo i dette format.
.svg Adobe Illustrator, Coreldraw Alle Kan bruges, men foretrækkes ikke. Dette format understøttes af internet browsere.
Vær opmærksom på, at hvis i sender en .eps-fil er dette ikke ensbetydende med at det er en vekotr fil, da mange af ovenstående filformater forholdsvist bliver brugt til vektor, alligevel kan indeholde bitmap.
Hvis ingen af disse filformater haves, kan vi muligvis bruge et normalt bilede( .jpg, .tif, .gif, .bmp). Her skal der dog medregnes en rentegning af billedet (for yderligere info om hvorfor, se førnævnte "Vektor vs. Bitmap").