Historien om Gravør Schwartz

Historie om os

Gravørfirmaet Schwartz startede sin rejse den 3. maj 1960 af Erik Schwartz på den adresse, hvor firmaet stadig har til huse.

Erik Schwartz var udlært sølvgravør hos Gravørmester Thorup, efter at have arbejdet som svend hos Thorup og udviklet sig til stempelgravør, valgte han at starte som selvstændig.

Tilbage i 1960 var det, at starte en virksomhed, en langt mere kompliceret og svær process end det er i dag, og der var samtidig pres på boligmarkedet. Derfor slog Erik Schwartz to fluer med et smæk og etablerede sig på Vodroffsvej 28 med såvel værksted som bolig. Værksted i stueetagen og familiebolig på første sal. i 1967 slap pladsen dog op, familien flyttede ud og førstesalen blev inddraget til det voksende gravørfirma.


Firmaet havde fået vokseværk, og med endnu mere plads at boltre sig på, kom der flere og flere opgaver til Schwartz.  Dels var ordreporteføljen vokset væsentligt, og dels havde gravørbranchen udviklet sig fra at være almindeligt håndværk til industri, hvilket medførte et behov for CNC styrede maskiner. Schwartz sørgede løbende for at være på forkant med udviklingen. 

Virksomheden udviklede sig støt og roligt, og i 1980 kom Erik Schwartz’ søn Ken i lære som stempelgravør og blev udlært i 1984 og fik en flot bronzemadalje.

For at bibeholde såvel kontinuitet som dynamik i Schwartz, påbegyndte man i 1995 et glidende generationsskifte. 
Det betød, at Ken Schwartz overtog en del af firmaet, for så i år 2000 at overtage hele ledelsen.
Siden har Schwartz været i rivende udvikling, og succesen må skyldes en perfekt kombination af Ken Schwartz’ dynamik og Erik Schwartz’ store erfaring.

Ken så nu en mulighed i lasergravering og anskaffede sig flere lasere som har været en stor succes og virkelig kom i brug med stor iderigdom.

Ken's søn Christoffer kom i lære som stempelgravør i 4 år og udførte et flot svendestykke der udløste en sølvmedalje. Christoffer er nu en del af firmaet og mestrer selv det umuglige. Det er også denne kombination der gør, at Schwartz i dag kan udføre gravørarbejde, pokalgravering, smykkegravering og øvrige specialopgaver med stor præcision og nøjagtighed.


 
Kontakt os i dag!    Eller ring til os på 33 31 02 20    
 


Kontakt os i dag på telefon 33 31 02 20 for et godt tilbud eller udfyld formularen herunder - og vi vil kontakte dig med et uforpligtende tilbud.
Kontakt os

For at få et uforpligtende tilbud

Ring og få en snak med os i dag på tlf: 33 31 02 20

Vi sidder altid klar med rådgivning og et godt tilbud

Ring 33310220